Mission

ANSØ Gruppen opstod som en modreaktion på håndværksbranchens dårlige rygte, et rygte der i høj grad er præget af oplevelser og historier om håndværkere. Håndværkere der ikke er til at stole på, håndværkere der kommer for sent, eller slet ikke dukker op til en aftale, håndværkere der sjusker og leverer resultater bestående af ”klamphuggeri”, håndværkere der ryger, drikker, bander og ikke er til at føre en samtale med.

ANSØ Gruppen vidste, at branchen er meget bedre end sit rygte, at den (også) består af dygtige håndværkere, som kærer sig om deres arbejde, men bare ikke har lært at yde service og at kommunikere, og derfor har brug for styring, ledelse og læring. ANSØ Gruppen satte sig derfor for at professionalisere branchen ved at gå forrest, og dementere branchens dårlige ry en god historie ad gangen.

ANSØ Gruppen har eksisteret i syv år, og er i dag en veldrevet virksomhed. Meget har forandret sig siden, Anders og Søren startede virksomheden, og de sammen udførte deres første opgave (at lægge et nyt tag) alt imens de boede sammen i en lille lejlighed for at spare penge, og få råd til alle de udgifter, der hører med til at starte en håndværksvirksomhed. En ting har dog ikke ændret sig; missionen.

”Vi har udviklet et servicebegreb, der går forud for alt. Vores kunder elsker det, og vores ansatte arbejder efter det, men vores mission er ikke slut. Det er et vedvarende arbejde at udvikle og udbrede vores mission i takt med udviklingen omkring os. Hver gang vi indgår i relationer med nye ansatte, samarbejdspartnere eller kunder i nye konstellationer og på nye opgaver, så kigger vi på vores mission”. Søren, partner i ANSØ Gruppen

høvl

ANSØ Gruppens mission er at professionalisere håndværksbranchen ved at modbevise alle fordomme, der er om branchen. Derfor kan du regne med, at vi holder ord og helt konkret kan du have tillid til at:

VI KOMMER TIL TIDEN
VI OVERHOLDER VORES AFTALE
VI OVERHOLDER BUDGETTET
VI LEVERER KVALITET
VI ERKENDER VORES FEJL
VI YDER EN GOD SERVICE
VI GØR OS UMAGE FOR AT KOMMUNIKERE
VI HOLDER DIG LØBENDE INFORMERET

ANSØ Gruppen består af ansatte. Unge, lærlinge og garvede folk, der har været i branchen i mange år. Sammen skal vi løse en opgave, og fordi vi ofte har kort tid og må arbejde under forhold, der ikke altid kan forudsiges og kontrolleres. For at lykkes er det nødvendigt, at vi samarbejder og ser hinanden som mennesker, der alle sammen er på en rejse. Ingen kan det hele fra dag ét, og vi har alle noget at lære.

”Hvis vi skal lykkes med vores mission, er vi nødt til at forstå, at ingen er fuldkommen, men alle har potentialet til at udvikle sig. Derfor arbejder vi på at opbygge en læringskultur”.

ANSØ Gruppen arbejder struktureret med læring og træning. Alle ansatte og samarbejdspartnere modtager undervisning i ANSØ Gruppens servicebegreb både ved deres ansættelse og løbende herefter. Det foregår f.eks. i form af kommunikation med kollegaer og samarbejdspartnere om en opgave eller som kommunikation med leverandører og med kunder, samt via tilrettelagte undervisningsforløb internt og eksternt. Samtidig efteruddannes alle ansatte løbende i nye discipliner og teknikker indenfor de forskellige håndværksdiscipliner, dette foregår blandt andet via AMU-kurser.

Missionen er på mange måder lykkedes. ANSØ Gruppen er i dag blevet synonym med kvalitet og service, og ANSØ Gruppen er et levende eksempel på, at branchen kan være bedre end sit rygte. Alligevel er missionen ikke fuldført. Der er stadig håndværkere, samarbejdspartnere, kunder, brancher og opgaver som skal ”vindes” og opleve ”ANSØ–metoden” i form af ANSØ Gruppens høje serviceniveau.