De fleste materialer kan anvendes til gulv med gulvvarme. Men du skal sikre dig, at produktgarantien også gælder, hvis gulvet lægges over gulvvarme. Du skal være opmærksom på, at med materialer som træ og vinyl er der begrænsninger for, hvor varm overfladen må blive. Lad ANSØ guide dig såfremt det ikke fremgår af jeres egen undersøgelse når i søger muligheder rundt omkring f.eks. på nettet.
Hvilke æstetiske overvejelser skal du gøre dig, når du skal vælge nyt gulv?
Gulvets overflade og farve har stor betydning for, hvordan rummet opfattes, og hvordan lyset reflekteres.
Farve- og materialekombinationerne inden for gulvbelægninger er nærmest uendelige, og for gulve gælder nogle af de samme tommelfingerregler som for øvrige overflader.
Hvis du ønsker farver på gulvene, bør du vælge en gulvbelægning, der er forholdsvis let at skifte ud, fx linoleum, vinyl, gummi eller tæppe – eller du kan male gulvet – meget populært på ældre planke gulve i f.eks. københavner lejligheder.
Vælg materialer og farver, der kan klare, at du ændrer andre farver i rummet og fornyer det. Gulvet er en af de allerdyreste overflader at udskifte, dit gulv bør kunne overleve en fornyelse eller to af rummet. Materialer eller farver, der bruges flere steder i boligen, giver en særlig kontinuitet og ro.
Tag udgangspunkt i husets/lejlighedens arkitektur, og vælg materialer og strukturer, der stemmer overens med huset/lejligheden. Du kan også arbejde bevidst med kontraster.
Afvej valg af fliser og klinker i forhold til rummets størrelse. Vil det passe med meget store fliser i dit måske meget lille badeværelse? Lad ANSØ GRUPPEN hjælpe med det æstetiske – evt. kan vi i samarbejde med vores arkitekt give en professionelt praj med på vejen.
Vælg struktur og mønster i materialet efter, hvor ensartet gulvet skal tage sig ud. Når du i butikken ser en overflade meget tæt på, vil den have en mere tydelig struktur, mens den på gulvfladen måske vil se mere ensartet ud.
Der er andre sansemæssige forhold, der gør sig gældende, eksempelvis de lydmæssige. De hårde overflader som natursten, fliser og klinker, tegl, metal og beton og til dels træ giver en rungende fornemmelse i rummet – både i forhold til trin, tale og almindelig baggrundsstøj. Halvhårde materialer som gummi, linoleum, vinyl og kork er gode til at dæmpe trinlyden. Det er et forhold, der er værd at overveje i store køkken-alrum.
Hvad skal du tænke på, når du vælger gulvoverflade?
Det er vigtigt, at du ikke blot vælger det rigtige gulvmateriale, men også vælger den rigtige overflade.
I rum som bad, køkken, entré og bryggers, hvor der til tider ligger vand, skal du vælge en overflade, der er skridsikker – også når den er våd – men samtidig let at gøre ren. Meget ru overflader har det med at samle snavs og kalkaflejringer og kan være vanskeligere at gøre rene end glatte overflader. Et gulvs skridsikkerhed afhænger også af den daglige rengøring, snavs og sæberester kan gøre gulvene glatte.
Materialernes hårdhed, og hvordan de lægges, har stor betydning for hvordan lyde gengives i rummet (rummets akustik).
Tænk over, hvordan du gør gulvet rent og vedligeholder det inden du vælger det.
Hvor besværlig er rengøring, vedligeholdelse og reparationer?
Et trægulvs overfladebehandling er afgørende for, hvor besværligt det er at gøre gulvet rent. Jo glattere overfladen er, fx lakeret, jo lettere er gulvet at gøre rent.Rådfør jer gerne med os inden i træffer beslutning – vores dygtige gulvslibere er altid klar med en anbefaling. ANSØ GRUPPEN.
Fordelen ved massive brædder (og til dels lamelgulve med tykt lag af den øverste synlige træsort) er, at de kan afslibes/afhøvles, og overfladebehandles. På den måde kan trægulvet fremstå som nyt. Men vær opmærksom på, at trægulve af lamelbrædder og lamelparketgulve kun kan afhøvles ganske få gange, før du risikerer, at kernen af fx krydsfinér kommer til syne.
Hvis natursten, fliser og klinker har en ru overflade, er de mere skridsikre, men de kan være sværere at gøre rene, end hvis overfladen er poleret. Natursten, fliser og klinker kan repareres ved at udskifte enkelte sten, men det vil ofte være synligt – især ved fugen.
Elastiske gulvmaterialer som vinyl, linoleum og gummi er forholdsvis nemme at rengøre. Vinyl er et plastmateriale, der ikke kan renoveres eller repareres. Linoleum er egentlig et flydende materiale, så revner og småskader udbedrer sig selv, og linoleum kan slibes og behandles.
For at bevare materialernes og overfladens gode egenskaber er det vigtigt at følge produktanvisninger, både hvad angår rengøringsmidler og metode.
Hvilke rum kræver særlige overvejelser angående gulvbelægning?
Bryggers, entré, køkken og andre rum, hvor der er meget slid, og hvor der spildes mest på gulvet, kræver gulvbelægning med en god stærk overflade. Det skal være en overflade, der både er modstandsdygtig over for pletter, slid og vand og rengøring.