Carporte

-ANSØ Gruppen er dit sikre valg

Carporte & Garager

Vi har gennem årene opført og ombygget adskillige carporte og garager. Ikke to har været ens!

I dialog med dig opfører vi en carport eller garage, som opfylder dit funktionelle behov for overdækning og opbevaring og er tilpasset dit hus’ design og størrelse. Dermed sikrer du dig, at din carport eller garage er med til at øge værdien af dit hus.

Derfor skal du vælge en carport eller garage

En carport eller garage sikrer, at din bil, cykel eller andet køretøj bliver mindre slidt af sne og is, og derfor holder længere.

Du undgår at stå i kulden og skrabe sne og is af bilen samt tørre din cykelsaddel af for vand i regnvejr.

I din carport eller garage kan du opbevare haveredskaber, brænde, din kano eller andet udstyr. Det er også muligt at opføre et skur til yderligere opbevaring i forlængelse af din carport eller garage.

I dialog med dig opfører vi din carport eller garage, så den opfylder dit behov for overdækning og opbevaring og er tilpasset udseendet på dit hus.

Hvad er forskellen på en carport og en garage?

En carport er en hel eller delvis åben overdækning. Den er ofte fritstående, men kan også være bygget sammen med dit hus.

En garage er en lukket bygning med port til opbevaring af køretøjer og andre genstande, der skal beskyttes mod sne og slud. En garage kan være fritstående eller bygget helt eller delvist sammen med dit hus.

Hvordan skal din carport eller garage se ud?

Der er mange muligheder for at vælge det helt rigtige udtryk til din carport eller garage.

Vi vejleder altid vores kunder til at tage udgangspunkt i husets udseende og eventuelle andre bygninger på grunden. Som tommelfingerregel gælder:

– Skal din carport eller garage fremstå som en del af huset, anbefaler vi, at den opføres i overensstemmelse med udseendet på dit hus. Herunder konstruktion, materialer og farver.
– Skal din carport eller garage fremstå let og diskret, anbefaler vi, at den opføres i en let konstruktion ved brug af lette, transparente materialer.
– Skal din carport eller garage inkluderes i din have, har vi erfaring med at beklæde carporten eller garagen med forskellige typer af espalier.

Hvilke konstruktioner og materialer anvendes til en carport og en garage?

En carport er ofte opført i en let stål- eller trækonstruktion med et tag af tagpap, eternitplader, stål- eller transparente plast- eller glasplader. I nogle tilfælde kan taget også være opført med teglsten eller solceller.

En garage er sædvanligvis opført i en let stål- eller trækonstruktion, men kan også været opført som en muret bygning.

Har du købt en carport eller garage som et samlesæt, hjælper vi dig gerne med at opføre den.

Inden du bygger, skal du huske at…
Når du vil opføre en carport eller garage, er det vigtigt at undersøge regler og krav til byggeriet, herunder:

– Afklare, om du skal ansøge om byggetilladelse til projektet.
– Afklare, om du er forpligtet til selv at anmelde byggeriet til din kommune efter opførelse.
– Afklare, om du er begrænset af lokalplaner og servitutter.
– Afklare, om der eksisterer regler for placering i forhold til skel, længde, højde, døre og vinduer samt afledning af vand.
– Undersøge gældende regler for brandsikring.
– Husk også at kontakte din forsikring, så din carport eller garage er dækket, hvis der skulle ske et uheld.

Du kan finde de relevante regler, lokalplaner og servitutter på din kommunes hjemmeside.