Døre og vinduer

-ANSØ Gruppen er dit sikre valg

Derfor skal du skifte dine døre og vinduer

Døre og vinduer er en væsentlig del af husets’ ydre og har stor betydning for indeklima og varmeforbrug. Vi har erfaring med at reparere og udskifte vinduer og døre samt vejlede vores kunder så funktionalitet, design og pris går op i en højere enhed.

Vi samarbejder med Danmarks bedste fabrikanter, som vi af erfaring ved, leverer materialer af høj kvalitet. Vi varetager gerne både levering og montering.

Utætte døre og vinduer er spild af penge! En nylig undersøgelse viste bl.a., at 33 pct. af en ejendoms varmetab sker på grund af utætte døre og vinduer.

Utætte døre og vinduer kan medvirke til dårligt indeklima og i værste tilfælde svamp. Desuden menes mange nakke- og rygproblemer, at skyldes træk.

Derudover er antallet af indbrud i danske boliger desværre stigende. En dør eller et vindue, der ikke lukker helt tæt, kan være medvirkende til, at det er dit hus, tyven vælger at begå indbrud i.

Udskiftning af alle vinduer og døre eller enkelte?

Vi ved, at det kan være bekosteligt at skifte samtlige vinduer og døre i et hus. Derfor råder vi altid vores kunder til at gøre sig følgende overvejelser:

– Undersøg hvor mange penge, du årligt betaler for tabt varme og sammenhold dette med udgiften til at skifte eller reparere vinduer og døre. Vi hjælper dig gerne hermed.
– Skift de døre eller vinduer, som “indbyder” til indbrud.
– Skift de døre og vinduer, som er i dårligst stand, tiltrækker fugt og måske endda svamp.
– Skift de termovinduer, der er mere end 15 år gamle.
– Skift de syd- vestvendte vinduer og døre, som er mest udsatte.
– Skift vinduer og døre i de rum, hvor du selv eller andre i husstanden har været generet af dårligt indeklima.

Fordele ved at skifte til nye vinduer

Medmindre vinduer og døre er bevaringsværdige, unikke eller en del stor del af dit hus’ udtryk, anbefaler vi, at du skifter til nye vinduer og døre, da det vil give dig følgende fordele:
– Du undgår træk fra utætte vinduer.
– Du undgår kuldestråling og kuldenedfald fra kolde vinduesoverflader.
– Du undgår kondens på vinduerne, der giver råd og skimmelsvamp.
– Du opnår en økonomisk besparelse på din varmeregning.

Inden du køber døre og vinduer, skal du huske…

Markedet af vinduer og døre er stort, og kvaliteten varierer betydeligt. Derfor er det vigtigt at vælge det bedste produkt i forhold til dit hus og behov. Nedenfor har vi samlet vores gode råd til dig, der overvejer at skifte dine vinduer og døre. Ønsker du råd og vejledning, hjælper vi dig gerne.

Ved valg af vinduer og døre bør du være særlig opmærksom på:

– Mindst muligt varmetab.
– En varm kant. Det vil sige, at listen mellem glassene er af eksempelvis plastkomposit fremfor aluminium, da det nedsætter varmetabet langs rudekanten betydeligt.
– En høj G-værdi. Denne er et udtryk for rudens evne til at transmittere solvarme – også kaldet solfaktor. Varme fra solen er gratis varme til dig.
– GS-mærket. Dette mærke sikrer dig mod punkteringer de næste 5 eller 10 år. Bemærk, at producentens garanti er betinget af, at vinduerne er korrekt monteret. GS-mærket er ikke et lovkrav som f.eks. CE mærket.
– DVV-mærket. Dette mærke giver dig vished for, at produktet opfylder de fastsatte krav til materialer og produktion.

VELUX vinduer

Naturlig ventilation = godt indeklima

Efterisolerede og moderne huse er så tætte, at ventilation er helt afgørende for et godt indeklima. God
luftcirkulation holder luftfugtigheden nede. I VELUX ovenlysvinduer er der en ventilationsklap, der sikrer, at den naturlige ventilation styres optimalt. Ved brug af den indbyggede skudrigel bag klappen, er det muligt at fastholde vinduet i ventilationsstilling uden at åbne vinduet helt.

Dagslys = godt helbred

Vi ved, at rigelige mængder dagslys er vigtigt for, at vi befinder os godt. Ved at montere VELUX ovenlysvinduer i taget kan du lukke masser af lys ind hele året. Om sommeren, når solen har mest kraft, kan det være nødvendigt at lukke af for sollyset med et VELUX mørklægningsgardin. Om vinteren, når kulden trænger sig på, hjælper gardinet med at forbedre vinduets isoleringsevne takket være aluminiumsbelægningen på dets bagside.

Programmérbar løsning

Hvis du vælger vores elektrisk betjente ovenlysvinduer VELUX INTEGRA®, kan du programmere fjernbetjeningen, så vinduerne åbner og lukker automatisk inden for et selvvalgt tidsinterval. Ved hjælp af signal fra vinduets regn-censor, lukker vinduet ved de første dråber. Har du også elektrisk betjent solafskærmning, kan denne ligeledes styres af fjernbetjeningen.
90 pct. af vores tid bruger vi indendørs. Derfor arbejder vi efter tre vigtige principper, der tilsammen skaber en bolig i balance: Sundt indeklima, høj energieffektivitet og udnyttelse af solens energi.